I konflikt med børnene

I konflikt med børnene

Moooar…. ! moooaaarr…..!! MOOORRR!!! MMOOOAAARRR!!!!!… Kan du ikke hente vand til mig?

…..

Jeg ligger inde i sengen, skriver på min mac. Min søn sidder ude i køkkenet foran den bærbare og ser film, og jeg synes som udgangspunkt, at han burde kunne hente sit vand selv.

Men han bliver mere og mere insisterende i stemmen, og jeg rejser mig til sidst modvilligt og går ud for at høre, hvad det handler om.

I køkkenet sidder begge mine drenge ved bordet. Den ene har computeren og den anden sidder ved siden af. Ham der kaldte på mig ville ikke rejse sig af frygt for at hans bror skulle tage computeren! Og jeg tænker: OMG hvad er det her for noget!! Er det sådan mine børn opfører sig mod hinanden? Og hvorfor kalder de på mig vedr. ting, som de selv kan gøre? Det kan ikke være rigtigt!!

Og lige pludselig befandt jeg mig på en indre rejse i søgen efter svar.

Har jeg været for meget væk hjemmefra? Har jeg ikke gjort nok for, at de skal være venner og gode ved hinanden? Har vi ikke tydelig regler. Er der måske noget om, at psykologbørn ikke har grænser og ender som små forkælede og uopdragne unger, som ingen gider lege med? Hvad har jeg dog gjort forkert – og hvordan i al verden retter jeg op på det?

Skal jeg skælde ud? Burde jeg tage en alvorssnak med dem begge her en Kristi himmelfarts dag klokken 6.17? Skal jeg straffe dem? Give dem I-Pad og computerforbud resten af dagen? Indføre et belønnings system måske?

Jo mere jeg tænker over det, desto flere ting kommer jeg i tanke om og jo flere ting, jeg kommer i tanke om, desto mere overbevist bliver jeg om, at der er noget galt med drengene – eller med mig!

Og så bliver jeg usikker på mig selv, hvilket bare styrker tanken om at JEG MÅ GØRE NOGET!

Og ser du, det er netop det, der sker!

Drengenes ”konflikt” kan trigge tanken om, at jeg ikke er en god nok forælder, og jeg kan straks gå i gang med at bekymre mig. Og jo mere jeg bekymrer mig, jo mere finder jeg at bekymre mig om.

Fordi det er sådan opmærksomheden fungerer. Det vi fokuserer på fylder mere.

Og når jeg har bevæget mig tilstrækkelig langt henover memory lane (som på ingen måde er en objektiv rejse i dette tilfælde) jo mere styrkes min overbevisning om at det er nu, jeg skal handle. Der må være noget galt med mine opdragelses metoder! Jeg mærker det fysisk, bliver sådan lidt opstemt og er overbevist om, at den eneste måde at standse den kedelige udvikling er, at jeg handler. NU!

***

Op- eller nedtrappe en konflikt

Men ser du, hvis jeg ikke vidste, at jeg netop ikke skal handle eller gøre noget som helst ved det, så kunne jeg og mine drenge være i en konflikt eller kede af det – og måske i gang med én eller anden åndssvag regel om, hvordan man deles om en computer.

Og så ville jeg have skabt en stemning af usikkerhed hos dem ligesom jeg ville have vist dem, at jeg ikke har tillid til, at de kan have en konflikt og formå at blive venner igen, når konflikten er ovre.

***

Historien overfor er 100% sand – bortset fra at jeg rent faktisk ikke går ind i al den tankeaktivitet. Jeg kunne have gjort det – men gør det ikke.

Og det gør jeg ikke, fordi jeg ved, at det ikke gør noget godt for hverken mig eller mine drenge. I stedet gjorde jeg ingenting ved min egen irritation og jeg reagerede ikke på deres begyndende konflikt. Jeg hentede vand til dem begge og intet andet. På den måde viste jeg dem, at det ikke betyder noget at have en lille uoverensstemmelse og viste dem i stedet for min tillid til, at de nok skulle kunne løse den konflikt.

I mange tilfælde gør vi forældre alt for meget i den hensigt at ville gøre det rigtige.

Vi overtænker situationer og læser alt for meget ind i dem. Vi er så forhippede på at være rigtige, at vores børn også skal være det og reagerer derfor på alt for mange ting. Men ofte er resultatet det modsatte.

Lige nu ligger begge drenge her inde hos mig, og jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal vokse op som velfungerende drenge.

Havde jeg blandet mig og handlet på min trigger tanke og min irritation, havde vores dag formentlig set væsentlig anderledes ud.

Vil du også lære hvordan du kan gøre? Vi tilbyder metakognitive gruppeforløb, hvor du lærer at få styr på dine bekymringer og du lærer hvordan du ikke behøver at reagere på dine triggertanker.

Gode hilsner,

Erla Højsted, Psykolog

 

****************************************************************************************************

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Kontakt

Du er altid velkommen til at sende mig mail på office@wizemeup.dk.
Jeg besvarer din mail så hurtigt, som jeg kan.